Uden fortid - ingen fremtid

JørnJeppesenID30Artikkel1

Overordnet kategori: fodbold

Jørn Jeppesen.

Indmeldt i Frem i 1957. Spillede i alle ungdomsårene på klubbens 1-hold. som bl.a. indebar en drengepokalfinale i Idrætsparken, som blev vundet.

Efter flere udtagelseskampe under KBU blev Jørn udtaget til Skolelandsholdet, hvor det blev til en sejr over Sverige på 4-1 på Frederiksberg Stadion og en enkelt scoring.

Jørn debuterede i 1965 mod AGF i Århus, hvor også Finn Hansen debuterede.

Efter en lang karriere på Frem`s 1-hold som angriber ( 263 kampe), som også medførte udtagelse til Stævnets hold og kampe mod Glasgow Rangers og Manchester United og en titel som årets spiller i Frem (1969) stoppede Jørn i 1978 på divisionsplan, men i 1980 blev Jørn af træner Finn Willy Sørensen bedt om atter at spille for at undgå nedrykning fra 1 division. Desværre lykkedes det ikke at undgå nedrykningen.

Efter at være stoppet på eliteplan blev Jørn holdleder for Old Boys og derefter ungdomstræner.
I tiden som ungdomstræner for 1.drenge og 1.Junior startede Jørn sammen med John ”Krampe” Christiansen en talentskole, hvor der kun blev trænet tekniske øvelser og skud med talenter fra de 2 hold.

Efter en kort oplæring af målmandtræner Svend Knudsen, som i flere år var målmandstræner for Frem`s 1-holds målmand, blev Jørn træner for 1.holdets målmænd i en periode i midten af 90`erne.

Udover den mere aktive del har Jørn været med i ”Denmark Open” stævnerne – supleant til Frems bestyrelse og i 2 omgange medlem af FOB`s bestyrelse og sidst med i Historisk Arkiv`s udvalg.
Desuden har Jørn modtaget Svend Petersens ærespokal i1993 og Frem`s guldnål i 1996.

Tilbage til toppen