Uden fortid - ingen fremtid

Velkommen til Boldklubben "FREM´S" Historiske Arkiv

Hall of Fame 2014

Sophus "Krølben" Nielsen


Danmark spillede sin første officielle landskamp i fodbold mandag den 19. oktober 1908 og vandt 9-0 over det franske B-landshold. Det var i forbindelse med De olympiske Lege i London. 

Sophus Nielsen med tilnavnet ’Krølben” lavede et enkelt mål i den. I den næste – mod det franske A-landshold – lavede han 10 mål; de tre første indenfor fire minutter fra det 3. til det 6. minut. Danmark vandt 17-1 (men tabte 2-0 til England i finalen).

Gottfried Fuchs tangerede denne verdensrekord ved legene i Stockholm fire år senere, da Tyskland vandt 16-0 over Rusland. Og australieren Archie Thompson slog den i 2001 med 16 pletskud i sejren på 31-0 over Samoa i en VM-kvalifikationskamp.

Sophus ’Krølben’ er noteret for 16 mål i sine 20 landskampe. Men DBU kan stadig nå at kreditere ham for yderligere ét – i spillets ånd og sandhedens interesse. I sine erindringer, som han aldrig fik udgivet, men har efterladt til sit barnebarn, hedder det om 3-0 sejren over Sverige i Idrætsparken i 1918:

”Jeg rundede den svenske målmand og trillede bolden mod det tomme mål. I et forsøg på at stoppe den endte fløjfhalfen Bruno Lindström i nettet sammen med bolden. Spørgsmålet er, om han rørte den, inden den havde krydset målstregen.” 

Det er egentligt underordnet. Med nutidens retningslinjer ville ’Krølben’ uanset hvad være blevet krediteret for scoringen. Nu er den registreret som et selvmål.

Da Sophus ’Krølben’ var blevet udlært som grovsmed på B&W, bestemte han sig for at tage på en udlandsrejse sammen med sin bror Carl, der var arbejdsløs snedker. De nåede dog kun til Kiel, hvor formanden for den lokale klub tilbød dem både arbejde og bolig.  Trods stor succes på banen vendte de hjem efter en enkelt sæson. 

Efter sin karriere som aktiv var Sophus ’Krølben’ træner for det danske landshold, chefinstruktør på DBU’s trænerkurser og i 25 år medlem af udtagelseskomiteen


Optaget i Fodboldens Hall of Fame i 2014

Født 15. marts 1888 i København • Død 6. august 1963
Klubber: Concordia • Stjernen • Boldklubben Frem • Holstein Kiel
20 landskampe • 16 mål (1908-19)

 

Hall of Fame  2014

Sophus "Målmand" Hansen




 
I 1949 udgav Sophus sin selvbiografi ’Sophus Målmand’ med bemærkningen ’jeg overrækker mig selv bogen som en gave på min 60 års fødselsdag, men jeg tror også, der bliver nogle enkelte eksemplarer til dem, som så Sophus Målmand gribe bolden, og som nu vil se ham gribe pennen.’ 

Det er en af de absolut bedste og mest underholdende bøger i den danske fodboldlitteratur. Han skildrer sit liv og sin karriere fra fødslen i 1889, samme år som DBU blev stiftet. Han var den 9. i en søskendeflok i Ryesgade 55 ved Trianglen i København. ”Kendsgerningen var, at skomager Hansen nu var far til et helt keglespil. Nr. 9, Sophus, blev dog ingenlunde nr. sjok. Nej, der skulle være i orden i sagerne, dusinet fuldt, og min yngste broder fik i dåben det bedårende navn Dusinius. For ikke at gøre ham ked af det døbtes han også det mere brugbare navn Vilhelm, så Dusinius blev hans hemmelige nummer.”

I hele hans barndom stod den på fodbold sammen med kammeraterne, i gården, på gangene, i porten. Det var i disse omgivelser, Sophus indledte sin exceptionelle karriere som målmand og dommer af højeste karat. Mediedækningen var begrænset, og fjernsynet eksisterede ikke. Alligevel var han kendt af alle over hele landet. Kong Christian den 10. kaldte ham ved fornavn, og han var populær som kun få før eller siden. 

Selv i svenske og engelske fodboldkredse kendte de ham. Efter en kamp for Stævnet mod Crystal Palace i Idrætsparken umiddelbart inden 1. Verdenskrig inviterede formanden for den engelske klub ham til et møde på Hotel Phønix, hvor han tilbød ham en kontrakt. Overgangssummen var en cigarforretning i London og en ugeløn på £6.00, dengang 120 danske kroner og mere end han havde i månedsløn som postbud. Men Sophus sagde nej tak. 

Da Sophus sluttede som aktiv, bestemte han sig for at ville være dommer, og selv om han dumpede til den første eksamen, blev han også i den rolle en af verdens bedste. 

Da FIFA i sommeren 1949 indførte sit dommermærke, beregnet til påsyning på dommerens jakke, skjorte eller trøje, fik Sophus Hansen det også. Da havde han besluttet sig til at ville forlade rampelyset. Som han sagde: ”Du skal kende din begrænsning.” For derpå at tilføje: ”Jeg tillod mig dog lige at skrive en bog som en kærlighedserklæring til fodbolden for i mit stille sind at takke for alle de glæder, den har givet mig.”

Det er os, der siger tak, Sophus.

Optaget i Fodboldens Hall of Fame i 2014

Født 16. november 1889 i København • Død 19. februar 1962
Klub: Boldklubben Frem
31 landskampe (1911-20)
 

 

 

 

Nekrolog

Julius Andersen

 

Født 29. december 1872, døde 66 år gammel den 16. januar 1936.

En af de mest kendte og karakteristiske pionerer inden for den københavnske fodboldsport, Julius Andersen, er gået bort. ”Julle”, som han blev kaldt i Frem, ledede fredag den 6. januar bestyrelsesmødet, men måtte et par dage efter lægge sig til sengs i hjemmet i Ægirsgade på grund af forkølelse. Det udviklede sig imidlertid til lungebetændelse, og selv om han blev indlagt på Bispebjerg Hospital, så overlevede han ikke sygdommen.

Forvalter i vinfirmaet Vilh. Christiansen, Julius Andersen var Frem´er, hvor han blev medlem som syttenårig i 1889 efter at have trådt børneskoene i Christianshavns Boldklub.

Som fodboldspiller nåede han kun få kampe for Frem på første plan, men i cricket gjorde han sig gældende på 1. hold fra 1895 til 1920. Han var en udmærket kaster, som tog mange gærder selv om han holdt sig til fortidens underarms kastning.

Det var dog ikke som spiller, han gjorde sit største arbejde for klubben. Hans største arbejde lå i ledelsen, og allerede i 1892 blev han kasserer. I 1896 overtog han formandsposten, som han også beklædte ved sin død, kun afbrudt fra 1900-01 og 1918-23, hvor han havde stilling i Hobro.

Julius Andersen ofrede det meste af sin tid på Frem, men var dog også leder af det internationale fodboldstævne, som AB og Frem var medstiftere af i 1909. Her sluttede han først i 1935. 
I Idrætsparkens Forretningsudvalg har han siddet sidens dets oprettelse 1927 til sin død. 
Han var ved sin død også medlem af Idrætsparkens Bestyrelse.

At Julius Andersen var æresmedlem i Frem, er en given ting. Det blev han allerede den 3. juli 1919.

Næstformand i Frem, prokorist Aage Jensen udtalte disse mindeord:

”Julius Andersens død betyder et smertelig tab for boldklubben ”Frem”, han vil blive meget svær at erstatte. ”Frem” det var ham. I medgang som i modgang holdt han sammen på klubben. Hans popularitet og autoritet satte ham i stand til at ordne enhver situation.
Vi har den dybeste medfølelse med hans hustru og hans to børn, for hvem han var en storartet familiefader”

Nekrologen er et sammendrag fra landets store idræts og dagblade, 
samlet af Ole Christiansen.

 

Portræt af ”lille” Sven Petersen
Af Ib Henriksen

3. februar 1997 døde FREM`s mangeårige formand og æresmedlem Sven Petersen.

Sven var formand for FREM fra 1963-82 og hans indsats for FREM var stor, hans evner og ildhu til at skabe kontakter i såvel ind- som udland der var til fordel for FREM, var helt unik.

Mon ikke mange FREMmere vil mindes Sven Petersen når han med cigaren vippende i mundvigen sagde: ”Jeg har lige tilfældigvis været En tur i udlandet og der har jeg truffet aftale med nogle klubber om Kampe med nogle af vore ungdoms- eller seniorhold med alt betalt” Jo, til den slags var Sven Petersen helt formidabel.

Sven Petersen var med til at starte divisionsforeningen i 1969 og Blev dens første formand far 1969-79, også den gang var det turbulente år for dansk fodbold og der blev lagt stor pres på Sven Petersens dagligdag for man må betænke, at alle disse år blev divisionsforeningen styret fra Sven Petersens kontorer i Lavendelstræde og for en stor del af hans personale.

Igen en FREMmer af de store er ikke mere

Æret være Sven Petersens minde.

Således skrevet i medlemsblad nr. 1 marts 1997   

Af: Ib Henriksen

En af de helt store ledere i FREM var Julius Andersen som levede 1872 til 1939.

Hele sit voksenliv var han leder i klubben og de fleste af årene som formand.

Kasserer 1892 – 1894

Formand:
fra 9/10 1896 – 22/9   1900
fra 14/9  - 1901 – 28/11 1918
fra 1923 - 1939

Blev Æresmedlem på generalforsamlingen den 3/7 – 1919

Var bestyrelsesmedlem i Københavns Idrætspark (KI) fra 1920 – 1939

Frems adresse blev givet af Københavbns Kommune 1942, så vejens navn blev Julius Andersens vej til ære for det store arbejde han havde udført for dansk fodbold.

 

Tilbage til toppen