Uden fortid - ingen fremtid

LarsLarsenID101Artikkel1

Overordnet kategori: fodbold

Lars Larsen

Position: Forsvarer
Født: 08/12/1951
Kampe: 514
Mål: 94
Debut: 20. september 1970 i Gladsaxe mod AB 2-1.
Sidste kamp 30. oktober 1988 ude mod Helsingør 0-0.
Sad på bænken 23. april 1989 i Valby mod Brøndby 1-2.
Tidligere klubber: Altid FREM.
Beskrivelse: En rigtig FREM'er, der spillede på holdet i næsten 20 år. Spillede på 2. holdet i 1989, hvorefter klubben bad Lars om at give plads til yngre kræfter, hvilket Lars havde fuld forståelse for, ellers havde han nok spillet på holdet endnu! En af Danmarks største hovedstødsspecialister, næsten i klasse med en af de største, vor egen John Hansen . Lidt underligt at Lars ikke blev professionel i udlandet, men kæft, trit og retning var jo ikke Lars' livret. Han fik tilbud fra andre danske klubber, men forblev FREM tro.

Lars er stor både i størrelse og som spiller. En stærk centerhalf, suveræn i luften og med teknikken iorden. I hans unge dage spillede han frontangriber og scorede mange mål på hovedet, men havde også et kraftfuld skud og scorede også mange mål på dødbolde. Når holdet var bagud, blev Lars altid sat op i angrebet de sidste 20-30 minutter og mange gange lykkedes det ham at skaffe et point eller 2.

Debuterede på A-landsholdet i Idrætsparken mod Sverige, hvor Lars skulle spille overfor selveste Ralf Edström, der vel på tidspunkt, var verdens bedste i luften, men ikke den dag. Han vandt vel ikke eneste hovedstødsduel mod Lars. I sit aktive periode led Lars af flyskræk, hvilket kostede ham et par landskampe. Flyskrækken har fortaget sig, for jeg har set ham i Kastrup lufthavn på vej på ferie. Bor i Hvidovre og arbejder som EDB mand i SDC. Tidligere ansat på Kommunedata og BRFKredit (Iøvrigt sammen med undertegnede)

Spiller stadigvæk gammelmandsfodbold i FREM.

Hele 3 gange blev Lars valgt som årets spiller i FREM (1973, 1979 og 1981) og senere modtog han FREM's guldnål. den 17.7.1986.
Landskampe: 5 U landskampe (1973-6) og 22 A landskampe (1974-9) for FREM. 

18. janaur 2009/Steen Meisner Bjerre



Oplysningerne på ovennævnte spillerprofil er indsamlet og indkodet af BK FREMs officielle statistikfører: Steen Meisner Bjerre

Tilbage til toppen