Uden fortid - ingen fremtid

SvendPetersenID133Artikkel1

Overordnet kategori: fodbold

Portræt af ”lille” Sven Petersen
Af Ib Henriksen

3. februar 1997 døde FREM`s mangeårige formand og æresmedlem Sven Petersen.

Sven var formand for FREM fra 1963-82 og hans indsats for FREM var stor, hans evner og ildhu til at skabe kontakter i såvel ind- som udland der var til fordel for FREM, var helt unik.

Mon ikke mange FREMmere vil mindes Sven Petersen når han med cigaren vippende i mundvigen sagde: ”Jeg har lige tilfældigvis været En tur i udlandet og der har jeg truffet aftale med nogle klubber om Kampe med nogle af vore ungdoms- eller seniorhold med alt betalt” Jo, til den slags var Sven Petersen helt formidabel.

Sven Petersen var med til at starte divisionsforeningen i 1969 og Blev dens første formand far 1969-79, også den gang var det turbulente år for dansk fodbold og der blev lagt stor pres på Sven Petersens dagligdag for man må betænke, at alle disse år blev divisionsforeningen styret fra Sven Petersens kontorer i Lavendelstræde og for en stor del af hans personale.

Igen en FREMmer af de store er ikke mere

Æret være Sven Petersens minde.

Således skrevet i medlemsblad nr. 1 marts 1997   

Tilbage til toppen