BOLDKLUBBEN "FREM" UDEN FORTID INGEN FREMTID
Nekrolog fra medlemsblad nr.3 Oktober 1972Det er med sorg vi erfarer at Ove Sørensen onsdag d. 6/9 er afgået ved døden – ramt af en blodprop få dage efter han var udskrevet fra hospitalet. Ove blev en institution i Boldklubben ”Frem”. Som elev af Axel (Andersen) Byrvald kom han til ”Frem” i 1926 12 år gammel. Han havde det held, at Carl Petersen blev hans første instruktør. – Ove blev topscorer og stærk medvirkende til a 1. drenge blev turneringsvindere, og for denne indsats modtog han et sølvbæger, hvilket understreger han usædvanlige talent. Hans sparketeknik var perfekt og meget over det normale for en drengespiller – dette aktiv kom ham til gode både som spiller og instruktør. Efter et par år på klubbens 2. hold blev han i 1935-36 venstre back på 1. hold, som dette år blev dansk mester (med Bernhard Langvold som træner). Sin landsholdsdebut fik Ove d. 14. juni 1936 og opnåede i alt 4 landskampe. Af turnerings- og pokalkampe spillede han ca. 100. (I.flg. Steen Bjerre blev det til 87 kampe og 9 mål). Ove blev knyttet til ungdomsafdelingen som instruktør i 1946, hvor han virkede til sin død – gennem 26 år. Ove var meget følsom og havde stor skræk for at komme frem i rampelyset, men har arbejde stille og meget målbevidst og var meget populær blandt klubbens ungdom, respekten skabte han blandt andet ved undervisning i tekniske øvelser, ved selv at udføre perfekt sparketeknik og andre detaljer af fodboldens ABC. Ove var en del år instruktør for lilleputterne og havde et godt samarbejde med Andreas Friis, som resulterede i gode placeringer. De sidste år tog han sig af vore miniputter og har i samarbejde med Poul Larsen skabt en eksemplarisk optagelsesafdeling for ”Frem”s ungdom. En god Fremmer og kammerat er ikke mere blandt os, og vi – ikke mindst hans kammerater fra arbejdet i hverdagen, vil savne ham. CricketAf Ole Christiansen Der er ikke mange der ved, at Ove også spillede cricket, og som han ofte sagde, alle fodboldspillere bør også lære, at spille cricket, specielt fordi man i cricket lærer, at se på bolden og det er der mange fodboldspillere der kan have stor gav af. I samme periode hvor Ove havde samarbejde med Andreas Friis havde han også stor ære af, at vi fik opstartet ungdomscricket igen; idet de begge gav os stor hjælp med, at overbevise fodboldspillerne om det gavnlige i at træne i Cricket. Ove opnåede ca. 40 1. holds kampe (70 gange kom han til gærdet), Men her er hvad vi har oplysninger om vedrørende ham:
|
Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående.
Du kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside