Bkfremarkiv - Ingen Fremtid uden Fortid

Af Mogens Gebuhr

BK Frem er en københavnsk cricket- og fodboldklub, stiftet den 17. juli 1886.

BK Frem er en af Danmarks ældste og betydeligste klubber. 

Klubben har gennem årene haft flere berømte spillere, og adskillige landsholds spillere, som medlemmer.

Det første klubhus var en lejlighed på Blegdamsvej 94

"Frem's" første fodboldår var usikre og urolige, og i 1895 kunne klubben slet ikke stille hold
Der fandtes i 1886 ingen offentlige idrætspladser i København.Østerbro var på det tidspunkt sportens Mekka. Her lå Blegdamsfælleden,
og næsten alt udendørs idræt foregik her, hvor klubberne selv udsøgtesig deres spilleplads.

Der skulle ikke ansøges om tilladelse og ikke betales leje, og når en
klub havde udsøgt sig en spilleplads respekteredes retten hertil af de
andre klubber. Blegdamsfælleden var kun en lille del af et større
område hvor også indgik Nørre Fælled og Øster Fælled.
Området der var beliggende indenfor Blegdamsvej, Tagensvej, Jagtvej og
Østerbrogade, var store græsklædte marker med buske, træer og små søer,
hvor børn i sommerperioden benyttede disse som soppebassin. 

I begyndelsen var det småt med lysten til at dyrke sporten, klubben havde
ingen sagkyndige medlemmer, og de politiske forhold gjorde ikke sagen
bedre. Ingen ønskede at hjælpe Venstremænd.

Sådan så hjørnet af Helgesensgade og Blegdamsvej ud set
fra Blegdamsvej i 1893. Netop i det år havde Frem klublokale
i en lejlighed i Helgesensgade 

Ny generealforsamling

Bestyrelsen fandt efterhånden situationen uholdbar og besluttede at
indkalde til ekstraordinær Generalforsamling fredag den 9. december
1887 kl. 21 i Cafeen Hjørnet af Vendersgade og Linnésgade (forh. Cafe Electrique).

Bestyrelsen ville fremkomme med forslag til lovændringer for at
indlemme en særlig yngre afdeling i klubben samt også give andre
medlemmer af "Fremskridtsklubben" ret til optagelse i klubben.

I forbindelse hermed blev foreslået klubbens navn ændret til
"Boldklubben Frem" stiftet af Fremskridtsklubben.

Livlig debat

22 af foreningens medlemmer var mødt.

   Hrr. Contorist C. Bast valgtes til Dirigent. Formanden Hrr. Clemensen
   indledte, i det han motiverede, hvorfor han var gået med til at
   fremsætte Bestyrelsesforslag om lovændringer (hvilket
   Lovforandringsforslag dernæst oplæstes af Secretairen).

   Hrr. Clemmensens tale var væsentlig et indlæg for den yngre afdeling,
   medens han ikke kom synderlig ind på tanken om at gøre Klubben
   upolitisk.
   Boldspil, mente han, måtte helst indøves fra Barnsben af, da havde man
   den største udholdenhed, tillige med den største lyst til idræt. Dette
   viste sig også igennem den ringe tilslutning som Klubbens Boldspil
   havde fundet blandt Medlemmerne. Han henviste til

   Klubbens 2 Cricketkampe og Præmiespillet i afvigte sæson. Han endte med
   indtrængende at opfordre Medlemmerne til at stemme for bestyrelsens forslag.

   Der førtes dernæst en livlig Diskussion, hvori bl.a. D'hrr. V. Bloch,
   Jul. Heilbuth, Th. Mikkelsen, Emil Sachs o.fl. deltog.

   Derefter satte Dirigenten de enkelte punkter af Bestyrelsens Lovforslag
   under afstemning. De vedtoges alle med enkelte for Realiteten aldeles
   uvæsentlige Ændringer.
   Hr. Grosserer Th. Sachs udbragte dernæst et motiveret "Leve" for
   Bestyrelsen, hvilket modtoges med rungende Hurraråb, hvorefter
   Generalforsamlingen erklæredes for hævet.
   Klubben blev efter Bestyrelsens Forslag omdøbt til:

   BOLDKLUBBEN "FREM",
   stiftet af "FREMSKRIDTSKLUBBEN"

Cricketspillere fra 1892

  Elendige forhold
   Et af de vigtigste ønsker med denne generalforsamling, havde været
   ønsket om at forlade de politiske interesser i klubben og samle kræfter
   om det sportslige arbejde.

   Men forholdene, hvorunder klubbens medlemmer skulle dyrke deres sport,
   var ret elendige. Klubhuse med omklædningslokaler var der ikke noget
   der hed, og flere klubber begyndte derfor at leje sig ind i 2-3
   værelsers lejligheder der lå i de nærliggende gader.

   I starten klarede Frem sig med omklædning i Guds frie natur, og selv om
   Frem ikke havde mange rekvisitter, manglede man plads til disse.

   Situationen blev mere og mere uholdbar, og da det samtidig var svært at
   tiltrække nye medlemmer under disse forhold, besluttede bestyrelsen
   derfor den 23. oktober 1888 at leje en 2 -værelsers lejlighed på
   Blegdamsvej 94, 1. sal til en leje af 13 kroner om måneden.

   Til anskaffelse af det foreløbig nødvendige møblement til lejligheden,
   vedtog man at anvende 15 kroner.
   Ifølge formanden havde klubben fået et fordelagtigt arrangement med
   værten, Hr. Urtekræmmer Schmidt, angående salg af øl, og i det hele
   taget anså man lejligheden for passende for klubben og håbede at den
   ville tjene det formål at fremme sammenholdet blandt medlemmerne og
   samtidig tiltrække nye medlemmer.

Turneringsvindere/Danmarksmestre 1898

   Lejligheden blev nu klubbens nye samlingssted, som skiftevis blev brugt
   til omklædningsrum, opholdslokale og til opbevaring af klubbens
   dyrebare rekvisitter.

   Det var under besværlige forhold, set med nutidens øjne, medlemmerne
   dengang måtte dyrke deres sport. Klubbens medlemmer måtte selv
   transportere de nødvendige rekvisitter, målstænger, hjørneflag,
   crickettæppe og andre cricketrekvisitter over til Blegdamsfælleden og
   tilbage igen, både til træning og kamp.

  Første æresmedlem
   På generalforsamlingen den 12. april 1889 foreslog Hr. V. Bang at
   optage Hr. Vekselerer Jul. Heilbuth som æresmedlem af klubben. Dette
   blev vedtaget af alle tilstedeværende medlemmer.

    Jul. Heilbuth takkede for den viste ære, vel ville klubben ikke få
   megen fornøjelse af ham som spiller. Han havde forlængst opgivet
   spillet, da han indså, at han dog aldrig kunne drive det til noget
   særligt, og han holdt ikke af at gøre noget halvt.

   På en hvilken som helst anden måde han kunne støtte klubben og yde råde
   og bistand ville det være ham særdeles kært.

Leo Nielsen Frem

 
   50 kr. for at slå KB
   Selv om klubben nu havde fået et sted hvor medlemmerne kunne samles
   efter træningen til en enkelt øl, var man ikke helt tilfreds.
   Bestyrelsen fandt derfor et nyt lokale på Blegdamsvej 120, og den 1/1
   1890 flyttede klubben ind.
   Til trods for de dårlige forhold hvorunder klubben måtte arbejde, havde
   spillerne efterhånden fået et godt tag i fodboldspillet, og havde
   efterhånden opnået udmærkede resultater overfor andre klubber.

   De to eneste klubber det kneb lidt med var AB og KB.
   Klubbens første æresmedlem Jul. Heilbuth havde tidligere lovet at
   belønne klubben med en gave på 50 kroner første gang Frem kunne besejre
   KB.

   Frems spillere ønskede for enhver pris at slå KB, og besluttede at alle
   skulle møde hver morgen på fælleden kl. 7.00 og tage en løbetur.
   Bagefter var der hverken bad eller varm te.

   Og KB blev besejret
   Den 16. marts 1890 kom den store dag. Jublen var stor i hele klubben,
   da det den dag lykkedes Frem som den første klub, at slå KB med 2-0, og
   dermed bevise at KB ikke var uovervindelig.
 
   På denne tid var der ingen egentlig turnering. Klubberne udfordrede
   hinanden, og hvis en klub mente, ikke at kunne leve op til de rent
   sportslige resultater, modtog man ikke udfordringen.
   Samtidig var fodboldspillet inde i en brydningstid, for der var stor
   utilfredshed blandt flere klubber over den taktik der blev benyttet
   flere steder, det var nemlig mere eller mindre tilladt at bruge
   spillere fra andre klubber. Enten til at forstærke sit hold, eller i et
   forsøg på at blive fuldtalligt.
 
   Enkelte af datidens bedste spillere var endda medlem af to klubber.

Kamp mod AIA - Søren Andersen (nr. 9) 1958 - 59

 
   Madam Petersen
   Midt i september 1891 fik bestyrelsen pludselig en 4-værelsers
   lejlighed på hånden.
   Lejligheden lå længere nede ad Blegdamsvej, og huslejen var 27 kroner
   om måneden, og det var egentlig mere end klubbens økonomi kunne bære.
   Bestyrelsen mente ikke de kunne sige nej til dette tilbud, og derfor
   tilbød Formanden Unmack og Kasseren Havgård, at de hver ville betale 5
   kroner hver måned. Dog på den betingelse, at de med en måneds varsel,
   kunne fritages for dette beløb, når klubbens kasse var stærk nok til at
   bære denne udgift.
   Værten havde tilbudt at skaffe en pålidelig rengøringskone, Madam
   Petersen, der samtidig blev en slags marketenderske for klubben.
 
   Hun solgte øl, sodavand, frugt og andre slikkerier, og med sin lille
   trækvogn fulgte hun troligt klubben overalt hvor Frem spillede på
   fælleden.
 
   I 1892 var Frem's økonomi begyndt at blive dårligere, og den siddende
   bestyrelse besluttede pludselig at flytte til et ikke særligt godt
   lokale, der lå i Trekasgade 11, i en baggård hvor der var mørkt og
   fugtigt.
 
   Der var stor utilfredshed med lokalet og efter en del bryderier med
   værten, om nogle dårlige vandrør, besluttede man allerede 10 måneder
   efter at flytte til Helgesensgade 17, til en 1. sals lejlighed, og her
   blev Frem boende til slutningen af 1895.
 
   Fodboldens krise
   For Frem havde det været en dejlig tid med et godt kammeratskab og en
   god sportsånd der gav gode resultater.
 
   Desværre holdt det ikke. I alle klubber var fodboldspillet nede i en
   bølgedal. Fra 7 deltagere i turneringen 1890 faldt antallet til 3
   deltagere i 1894. De 3 deltagere var Frem - AB – KB.
   Interessen var dalende, fordi en sport som banecykling var begyndt at
   føre sig frem, men samtidig opstod nogle store interne stridigheder i
   Frem's bestyrelse, der havde ført en meget hård og konsekvent linie,
   der havde fået mange medlemmer til at udmelde sig af klubben for at
   starte en ny forening.
 
   Uden hold
   I 1895 så det helt katastrofalt ud. Klubben kunne ikke længere stille
   hold, og måtte meddele DBU at Frem ikke agtede at deltage i turneringen
   i Vintersæsonen, men fortsat ønskede at forblive aktivt medlem af
   unionen.
 
   På en ekstraordinær generalforsamling den 12. oktober 1895 foreslog
   bestyrelsen at indstille klubbens virksomhed i vinterhalvåret fra 1/10
   1895 til 1/4 1896, og til den tid genoptage sin virksomhed.
   Forslaget blev vedtaget med 8 stemmer mod 3, 3 ønskede ikke at stemme.
   Det meget lille antal fremmødte viser i hvilken situation klubben
   befandt sig i.
   Der var med bestyrelsen kun mødt 12 medlemmer til generalforsamlingen.
   Og blandt de udeblevne var formanden og 2 af
   bestyrelsesrepræsentanterne.
   På et bestyrelsesmøde den 17/10 1895, vedtog bestyrelsen at foreningens
   ejendele skulle opbevares hos Otto Andersen, Ryesgade og assureres for
   500 kroner.
 
   Måtte selv betale
   Nar man studerer foreningens gamle Bestyrelses- og
   generalforsamlingsprotokoller, får man en klar fornemmelse af hvor
   vanskeligt foreningen har haft det de første 10-15 år. Bestyrelsen, og
   mange medlemmer både aktive og passive, måtte ustandselig hjælpe af
   egen lomme for at kunne indkøbe kun de vigtigste rekvisitter der var
   nødvendige for at holde spillet igang.
 
   I hele perioden hvor det havde stået dårligt til med klubbens
   medlemstal og klubbens økonomiske forhold, havde Frem opsagt sit
   lejemål i Helgesensgade, og nu, hvor der var ved at komme langsomt gang
   i klubben, ønskede bestyrelsen at optage lejemål i et nyt lokale
   beliggende Ny Blegdamsvej 3 st.
 
   Lejligheden bestod af 2 værelser med køkken, hvor senere spisekammeret
   blev ombygget til brusebad, men dog kun med koldt vand.
   I perioden fra 1892 og frem til lige efter århundredskiftet var det
   især Jul. Andersen og Louis Østrup der trak det store læs.
 
   Gennem deres store interesse for klubbens udvikling fik de Frem op af
   det dødvande, den var havnet i. Deres store evner til at sætte de
   rigtige bestyrelser omkring sig, fik klubben til at markere sig i mange
   år frem i tiden.
   Det skyldes udelukkende disse to storartede mænd at klubben idag fylder
   100 år.
 
   Flyttede fra fælleden
   Efterhånden begyndte flere klubber at flytte fra fælleden. KB havde
   haft eget anlæg allerede siden 1894 på Forchhammervej, og B 93 tog sin
   bane på Øster Alle i besiddelse i 1901.
 
   Da AB i 1902 fulgte efter med sin bane på Tagensvej - Nørre Allé,
   begyndte Frem's bestyrelse, med Jul. Andersen i spidsen, at arbejde på
   at få en bedre eller måske en egen spilleplads, men det var ikke let at
   opnå noget løfte eller tilsagn fra de kommunale myndigheder.
 
   I 1905 besluttede Frem's bestyrelse at acceptere et tilbud fra
   Borgmester J. Jensen, efter en henvendelse fra Jul. Andersen, om at
   ansøge om leje af et areal på Enghavevej, der skulle udlægges som
   isbane.
   Selve isbanen var i sig selv ikke nok, men da det blev oplyst, at et
   bagvedliggende areal også var til leje, besluttede bestyrelsen at slå
   til.

1. holdet vinder af den københavnske turnering 1901-1902. Stående fra venstre: Møller Sørensen, Stefan Rasmussen, Carl Mertins, Victor Vilager, Peter Møller. Siddende: Otto Andersen, Chr. Henriksen, AxelByrval, Holger Nielsen (med bolden), Peter Mikkelsen og ValdemarPetersen.

 
Grøfter og kolonihaver
 
Det var med store betænkeligheder man forlod fodboldens Mekka Østerbro,
for at flytte til Enghavevej, hvor sporvognen kun kørte til de smukt
anlagte kolonihaver pa Enghaveplads.
 
For at komme til Frem's baner måtte man spadsere det sidste stykke ad
en gammel landevej med grøfter i siderne.
 
Det var en dejlig tid for klubbens medlemmer. For Frem var nu blevet
baneejende klub, og alle måtte de første år arbejde med at anlægge
gangstier, bygge rækværk, slå banerne og ikke mindst reparere banerne
efter isvintrene.
 
Efterhånden fik Frem et anlæg der kom op på siden af AB's og B 93's
anlæg. Fodboldspillet, der var kommet til Danmark fra England og
Skotland, udviklede sig nu rigtigt, hvor klubberne med mellemrum
flyttede fra Blegdamsfælleden ud til egne baneanlæg.
 
Publikum var sure
De bedre og mere velplejede baner, kunne også tage entré når de
spillede. Denne entré var de pågældende klubber ikke særligt
interesseret i at afgive noget af til den besøgende klub.
 
Dette havde bl.a. været en af årsagerne til, at Frem ønskede at få egen
bane. Frem regnede med at dette forhold ville ændre sig, når de fik
egen bane, og det gjorde det for så vidt også, men desværre blev
tilslutningen ikke så stor på grund af beliggenheden.
 
Det var hårde ord der faldt fra pressen, og ikke mindst fra andre
klubber, når de skulle ud på Enghavevej for at spille kampe.
 
Publikum der havde været vant til at tage turen til Østerbro for at se
fodbold, fandt vejen til Enghavevej var for lang, men tiden har dog
vist, at Frem's ledelse dengang så rigtigt og foretog den rigtige
disposition.
 
Udflytningen til Valby Idrætspark er en helt anden historie. Ikke
længere, men for publikum blev det den længste i mange år. Før
omegnsklubberne dukkede op.
 

• Forrige