Velkommen til Boldklubben "FREM´S" Historiske Arkiv

BOLDKLUBBEN FREM`S - HISTORISKE ARKIV

Jubilæumsskrifter side 43

Cricket-nostalgi
Små enere

I en 2. holds kamp den 3. juli 1932 tegnede Vilhelm Skousen sig for 72 point, et godt udgangspunkt mod A.C.C.

Vi vandt da også stort, med en halvleg og 143 point.

En der også har gjort sig som cricket-spiller, er Børge Mosfeldt. Den 13.juli 1924 på vor egen bane. 7 not out, vi fik totalt 19, der var 3 ekstra, så holdkammeraterne gav ham ikke meget hjælp.

Ole Mortensen tidligere professionel spiller i England, med kastning som speciale, spillede i en lilleput kamp mod vore – vi havde et par piger på holdet, og speciel Susanne Friis havde han stort besvær med at få kastet ud, hvorfor han tilbød Susanne et kys for hendes gærde, men selv dette snu trick hjalp ikke. Han fik ikke gærdet.

 

Selv Kim Eriksen har spillet cricket, i 1968 spillede han 5 kampe, lavede 8 points – han er nok bedre til fodbold. Per Wind prøvede også lykken, hans resultater er ikke blevet registreret – uvist af hvilken grund.

Præstø mødte vi den 6/9-1925, var blevet forstærket med Pauli Jørgensen, det hjalp ikke, vi tabte med 7 points.

Ved D.I.F.´s jubilæums-arrangement i KB-hallen den 14. februar 1971 var Ole Monsson Frem´s repræsentant på Københavns udvalgte Juniorcrickethold.

Speciel Fremtaktik var ved at overrumple Aab i 1962. (Vi var nyoprykket, de Danske Mester gennem flere år) Jørgen Plaufmann, Vor anfører, brugte 7 kastere og lod kaste en over hver, det betød, at vi pludselig havde 5 af deres landsholdsspillere ude for bare 51. Det var dog ikke nok, vi tabte med 96 points.

Khalid Latif kom til Frem, fra Roskilde i 1975, tog 86 gærde for 502 points med 5,83 i snit, hvilken debut. En rekord som nok aldrig bliver slået.

På vort juniorhold den 6. og 8 juli 1925 havde vi Børge Mørch og Vilhelm Skousen som topscorere i første halvleg, med 24 og 23 points. Kaj Uldall og Herold Anker var også med, men lige meget hjalp det – AB vandt med 26 points.

Til landsholdets brutto trup, blev Mahboob Subhani udtaget i 1981, Kampene skulle spilles i England på græspilts, selv om han var i god form og fra sit hjemland Pakistan, havde stor erfaring med at spille på græs, blev han ikke udtaget.

Ved ungdoms DM i inde cricket var vi i 1981 i finalen med vort junior hold, spillerne var: Hugo Strømskov, Abdul Dawood Carl-Erik Pedersen, Anvar Wassim og Frederik Christiansen, selv om de ydede en virkelig god holdindsats, blev det ikke til sejr.

1966 i 2. division blev Carlos Fabian noteret for hurtigscoringsrekord 69 point på 65 minutter.

6. juli 1957 skrev Benny Madsen (Pilmark) sig ind i crickethistorien, mod Svanholm II kastede han 7 gærde ud for 39. (Han var dog to halvlege om det)

På udvalgte hold har vi ikke haft mange spillere, og der er heller ikke ført protokol over hvem der har været udtaget, men i 1948 var K. Mauntford på K.B.U. hold mod J.B.U. og scorede som 10. gærde 4 points.

Vi ved ikke ret meget op, for vor lille en scorer score førsteholdet har taget en modstander for, men i KB`s storhedstid omkring år 1900 tog vi dem for 11 points – det må være det bedste 1. holdet har præsteret.

Før fodboldlandsholdet fik kik på ”lange” John Hasen, spillede han i 1947 tre kampe, med 49 som største scorer og 86 i alt. Hvad kunne det ikke være blevet til?

I A rækken mod KBII i 1954 lavede Torben Blom sit Century 101 retired.

Frem – Schneekloth den 13. august 1955. Finn Willy Sørensen tog 3 gærde for 4 point i første halvleg og 3 for 12 i anden. I samme kamp scorede IB Eskildsen 28 not out ved gærdet. 
Vi vandt drengekampen med en halvleg og 7 points.

Det er ikke mange spillere, det overgår at spille 200 kampe på en klubs 1. hold, men Knud Timm nåede det mod Køge i 1977. Siden har Ole Christiansen nået det, på Malta 1982.

Ved at grave i gamle protokoller fandt vi, at vort junior hold i 1915 med bl.a. Bernhard Langvold på holdet, havde vundet cricketturneringen

”Brolæggerholdet”, vinder af K.B.U.´s II holds turnering 1911, bestod af vore spillere: Marius og Julius Andersen, Vilhelm Petersen, Chr. Beck, Willy Hansen, Sophus Nielsen, Holger Nielsen Carl Mertins, Louis Willadsen, Oluf Jørgensen og Marius Wegener. Endskønt ikke mange af disse var brolæggere.

 

jubilaeumsskrifterside43  


 

Støt Vores Sponsorer - De støtter os

  • Valby Tandlægeklinik
    Valby Tandlægeklinik
  • Støvsugerbanden
    Støvsugerbanden
  • Allan Mylius
    Allan Mylius
  • Cafè Ellebo
    Cafè Ellebo
  • Drinx.dk

Vedr. Billed Galleriet

Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående. 
Du  kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________  
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside