BOLDKLUBBEN "FREM" UDEN FORTID INGEN FREMTID
Svend Frederiksen
har jubilæum
Skrevet af Bernhard Nielsen i medlemsbladet 1958.
Der var for nogen tid siden en løbende serie i radioen, som hed >Mennesket
bag politikeren<.
Det var både en gode og oplysende at høre om de kendte politikeres
færden i privatlivet. I denne lille artikel skal vi høre
lidt om >mennesket bag sportsmanden og den gode Frem´er< Ofret
er Svend Frederiksen, og anledningen er den, at han den 25. april fejrer
25-års jubilæum for sin ansættelse på Nordisk
Kabel-og Trådfabrikker.
Alle i Frem kender jo Svend som en god kammerat og et fint menneske.
Han spillede 177 kampe på vort første hold, og har nogle
gange været på landsholdet. Hans medlemskab af bestyrelsen
og som formand for spilleudvalget er jo kendt af alle, og da vor klub
stod i forlegenhed for en træner for 1. holdet, ja så gik
man ikke forgæves til Svend. Han var rede til også at påtage
sig dette job.
Så er der mennesket Svend Frederiksen i privatlivet. En klub som
Frem har jo gennem årtier krævet af sine medlemmer, at deres
livsførelse skal være upåklagelig og helt i overensstemmelse
med vor klubs uskrevne lov herom. Den har Svend fulgt meget nøje.
Fra ganske ung kontormand i sit store firma har han gradvis op til en
højt betroet stilling, han beklæder i dag. Nemlig at være
fuldmægtig i kalkulationsafdelingen. For at bestride denne stilling
kræves ikke alene dygtighed, men også erfaring og stor viden
om det, man har med at gøre. Svend har det hele og det har gjort
han yderligere populær. Respekteret er han af såvel sine
overordnede som af sine nærmeste medarbejdere, der lige som os
her i Frem sætter Svend Frederiksen højt.
Når Svend ved den sidste generalforsamling trak sig tilbage som
medlem af bestyrelse, var det af hensyn til sin lille familie. Hans søde
kone, Else, og ikke mindst hans to store, raske drenge krævede
lidt mere hjemmeliv af ham.
Er der noget at sige til det, når men ved, at han også er
en god og opmærksom familiefader.
Kære Svend! Du har i mange år, der er gået, været
en pryd for din klub. Ikke alene som boldspiller, men også privatmenneske.
På din jubilæumsdag sender vi de bedste ønsker for
dig og din familie, og at tiden fremover må bringe jer yderligere
held og fremgang.
Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående.
Du kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside