Aage Jensen
Når man møer Aage Jensen spadserende med
sin søde hustru på Enghavevej, stopper man uvilkårlig
sin tankegang og siger til sig selv: Der gik Frem. Hermed
menes boldklubben. For Aage Jensen er en del af Frem. Han er en, af
de pionerer, som medlemmerne skylder så meget. Lige som Langvold
er han inkarneret vesterbroer.
At han for snart en menneskealder siden valgte Frem som sin klub, må vel
betragtes som en selvfølgelig ting. Men da han meldte sig ind,
havde han vel næppe tænkt sig, at han skulle komme til
at betyde så meget for sin klub, som han kom til. Vi andre vidste
det. Han var den typiske leder. Hans skarpsindighed og hans måde
at gennemtænke en sag på, er et par goder, som er kommet
Frem til gode.
Den hæder, som det er at blive æresmedlem, er så fulgt
ud fortjent, når det er Aage Jensen, det drejer sig om. Han er
en sjælden personlighed. Han er agtet og respekteret, ikke alene
inden for dansk boldsport, men også inden for det firma, forsikringsselskabet Absalon,
hvor han har virket igennem en menneskealder.
Hans fortjenester inden for Frem og boldsportens organisationer bør
kendes af alle.
I 1928 blev han medlem af bestyrelsen i Frem. Det varede til 1943,
og i den periode var han først næstformand og blev senere
formand. I 1938 og 16 år frem i tiden var han medlem af DBU`s bestyrelse
og forretningsudvalg. I et år var han næstformand i denne
union og fra 1934 til 1939, bortset fra en 2-årig periode, var
han medlem af Stævnet. Når man i så mange år
ofre sin fritid på boldsportens alter, så bør man
belønnes, og Aage Jensens udnævnelse til æresmedlem
i Frem er velfortjent påskønnelse.
___________________________________________
Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående.
Du kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside