Bkfremarkiv - Ingen Fremtid uden Fortid

Skousen nåede ikke jubilæet 
Af: John Bjørklund

Det kom som en sørgelig overraskelse for mange, at klubbens tidligere formand, Vilhelm Skousen, kort før jubilæet, pludselig døde. Han blev kun 77 år.

Skousen er den største leder Frem nogensinde har haft.
Men som så mange ledere af format kan det også om Skousen siges, at han var højt respekteret, men næppe i samme omfang elsket.

For kantet var han jo.

Både som aktiv og som fodboldleder. Til gengæld knusende dygtig. Og så pligtopfyldende, at det ikke er forkert, når det hævdes, at han i virkeligheden sled sig op for dansk fodbold.

Skousen trådte allerede ind i ledergerningen, da han var aktiv spiller, og målbevidst nåede han både at blive leder af ”Stævnet” og DBU.

Med side markante meninger var Skousen en stærk profil i dansk idræt, og vi journalister vidste, at han altid var ”god for en historie”.

Men han var mere end det.

Modsat mange andre topledere stod Vilhelm nemlig ved sine udtalelser.

Aldrig har jeg oplevet, at han har løbet fra sit ord. Eller lod journalisten i stikken ved at benægte, hvad han havde sagt.

Han var så regulær, at det næsten gjorde ondt. Det gjorde det til gengæld ofte på Skousen som næsten altid var i frontlinje. Netop fordi han stod ved sit ord.

Hans ledergerning, alene i Frem, var så stor, at man godt kan hævde – med fare for at såre nogle – at da han forlod klubben til fordel for DBU, begyndte Frem at skrante.

I de sidste par år så Frem intet til den store leder. Et færdselsuheld knækkede ham.

Om han var ensom på det sidste, ved ingen, men man har det på fornemmelsen. Venner samlede han nemlig ikke på.
Til gengæld vil han blive husket i Frem – og dansk fodbold – som en enestående arbejdskraft og for strålende lederegenskaber.

Som menneske var han kort og godt ”et mandfolk”.

Ære være Vilhelm Skousens minde.

• Forrige
• Næste