BOLDKLUBBEN "FREM" UDEN FORTID INGEN FREMTID
Bent har været medlem af FREM siden 1955.
I ungdomsårene viste Bent sit store talent som en alsidig fodboldspiller og var med til at blive nr. 1 i flere KBU- turneringer og sluttede ungdomstiden med at vinde DM i ynglingefodbold.
På FREMs divisionshold opnåede Bent at spille 155 kampe.
Blandt højdepunkterne i Bent’s fodboldkarrierer kan nævnes 2 sølvmedaljer i henholdsvis 1966 og 67 samt deltagelse i pokal finalen mod B1909 - dog uden at tage pokalen med hjem.
Bent opnåede ikke at komme A-landsholdet, men var mere end tæt på, da han i begyndelsen af 70’erne dannede et suverænt stopperpar med Finn Bøje og blev udtaget som reserve til A-landsholdet mod Norge – dog uden at få debut.
I denne periode var Bent anfører for holdet og blev endvidere valgt til Årets spiller – alt sammen noget, der vidner om Bents kvaliteter også uden for banen.
På lederplan i FREM startede Bent i 1975, hvor han blev valgt ind i A-spilleudvalget – her sad han i 3 sæsoner.
I 1978 blev dansk fodbold taget på sengekanten og indførelsen af betalt fodbold skete i hu og hast.
I denne turbulente periode udførte Bent en stor og væsentlig indsats for at føre FREM ind i denne nye ”tidsalder”.
Det at finde frem til hvilken ny struktur FREM skulle have krævede mange timers arbejde og utallige møder.
Bent blev således en central person i den første bestyrelse for FREM A/S.
Bent havde en seriøs tilgang til tingene og sammen med sin sunde humor gjorde, at han blev en yderst værdsat person, som man lyttede til.
Bent vil blive et savnet medlem i FREM.
Æret været Bent’s minde.
Preben C. / Jim V.
Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående.
Du kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside