Mindeord om Knud Ove Petersen

Vi fik desværre den triste meddelelse i går, at en god gammel FREMer, Knud Petersen, gik bort den 28.april 2025. Knud sov stille ind på plejehjem i en alder af 90 år. 

Knud repræsenterede FREM på fornemste vis i 75 kampe med 10 mål til følge. Knud var en lynhurtig og driblestærk højre wing. Mange backs blev gennem årene snøret af Knuds knivskarpe driblinger, og de fleste af dem så kun hans rygnummer. 

Knud kom til FREM som 21 årig i 1956 efter hans ungdomstid i B1901. Han var med til at vinde bronzemedaljer i 1957 og sølvmedaljer i 1958. Han fik 1 A landskamp i 1957. Knud var også professionel i Young Fellows i Schweiz. Efter et par år i Schweiz vendte han hjem til FREM. Knud spillede sin sidste førsteholdskamp i 1966. 

På sine ældre dage var Knud en ivrig kortspiller når de “gamle drenge” kaldte til sammenkomst om tirsdagen på FREM. Her var han altid garant for en røverhistorie eller to. Når bentøjet kunne holde spillede Knud også “gammelmands fodbold” i FREM. 

Æret være Knuds minde. 

Per Wind

Sidste Nyt

Nye Billeder i Billedgalleriet

___________________________________________

Nye Videoer På Video Kanalen

Støt Vores Sponsorer - De støtter os

  • Drinx.dk
  • Valby Tandlægeklinik
    Valby Tandlægeklinik
  • Støvsugerbanden
    Støvsugerbanden
  • Allan Mylius
    Allan Mylius
  • Cafè Ellebo
    Cafè Ellebo

Vedr. Billed Galleriet

Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående. 
Du  kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________  
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside