Af René Henriksen
Johnny var Valby-dreng og spillede i BK Frem i sine ungdomsår, samt kampe på Oldboys-holdet.
Johnny fik hurtigt mulighed for at prøve sit store talent af i andre klubber – bl.a. Fremad Amager, Lyngby og AGF – og det blev også til en smuttur til Luton i England.
Det blev til en flot medaljesamling for Johnny med bl.a. pokalguld og DM-sølv samme år, samt DM-bronze i 1997.
Der kan siges mange flotte ord om Johnnys venstreben og hans fodboldkarriere.
Men Vilstrup var ikke en, der gik og talte højt om det, han havde opnået på banen. For ham betød mennesker, ordentlighed og ærlighed langt mere.
Han hjalp omkring 1. holdet som behandler, hvor de unge altid kunne komme med deres skader og andre problemer. Johnny ville altid lytte og hjælpe – alle blev behandlet ens. Hvis man havde brug for hjælp, var man aldrig i tvivl om, at Johnny stod klar til at give en hånd med.
Johnny nød at være med til træningerne og komme med input til standarder. Der blev brugt meget tid på hjørne- og frispark – altid med stor glæde.
Men det, som betød mest for Johnny, var hans to piger, som han ville gå gennem ild og vand for. Dem var han pavestolt af, og han elskede intet højere end dem.
Det bedste han vidste var at være sammen med dem – på deres præmisser.
Johnny Vilstrup var elsket og meget vellidt af alle, der kendte ham. Han satte stor pris på alle de beskeder, han modtog i den svære tid. Han kunne ikke svare alle, for tiden ville han hellere bruge sammen med sine elskede piger.
Hvil i fred, Johnny.
___________________________________________
Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående.
Du kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside