Ole Mørch
Position: |
Midtbane/Angriber |
Højde: |
180 cm |
Vægt: |
73 kg |
Født: |
28/05/1948 |
Kampe: |
345 |
Mål: |
108 |
Debut: |
8. juli 1967 hjemme i Intertototurneringen mod Ruch Chorzow 1-2. Sidste kamp 14. september 1980 ude mod Køge 0-1. Blev udskiftet med Kim Tell p.g.a. en skade. |
Tidligere klubber: |
Altid FREM - Efter karrierestop i 1980, blev Ole træner for FREM's 2. hold i 1981. Tårnby (1982-4), Helsingør (1985-9), FREM (1990-3), Herfølge (1993-8), AB (1999), Trelleborg IF (2001), FREM (oktober 2001-oktober 2003). Senere træner i B. 93 i en kort periode. |
Beskrivelse: |
Fulde navn: Ole Mørk. Født på Rigshospitalet i København. Bor i Solrød. Er gift og har en datter.
Indmeldt i FREM 30.3.1962. Medlemsnr. 11764.
I hele Ole's aktive forboldkarriere kaldte han sig Mørch, som hans far altid kaldte familien. Da Ole blev træner i Sverige hos Trelleborg FF i 2001, fandt svenskerne ud af, at Ole faktisk hed Mørk til efternavn, hvilket han så siden har kaldt sig. Lidt pudsigt.
I sine yngre dage en meget pågående frontangriber, der både skød godt (med begge ben) og havde en rimeligt hovedspil (han havde vel lært det ved at spille ved siden af Lange John's søn, Henning). En rigtig fighter, der ville vinde og senere blev placeret på midtbanen, en rigtig god kombinationsspiller, tillige med gode driblinger og blev anfører for FREM. I starten af hans karriere kneb der lidt med psyken og så var han let at slå ud. Men blev meget bedre med tiden og blev en indpisker for sine holdkammerater.
Deltog på det første juniorlandshold Danmark spillede, den 5.9.1964 på Tårnby Stadion mod Sverige 3-1, sammen med Curlei Nielsen og Ole Edeling, dengang Avarta. Ole scorede 1 mål.
Var faktisk forhåndsudtaget til at deltage i de olympiske lege i 1972 i München, men efter en kamp mod Brønshøj, hvor FREM førte med 3-1 25 minutter før tid, men Brønshøj med Finn Laudrup og Per Røntved vendte kampen og vandt med 6-3. Ole blev sat af til næste kamp, og Leif Printzlau blev udtaget til OL i.s.f.!
Ole var meget uheldig som aktiv spiller med en masse skuffelser. Var reserve til landsholdet i 1971, hvor han var ved at blive indskiftet, men så scorede Danmark og Ole blev kaldt tilbage til bænken! og blev aldrig udtaget igen.
Som juniorspiler var han med til at tabe KBU's pokalfinale mod KB med 2-3, selvom FREM vandt 1. halvleg med 2-0. Som ynglingespiller var han med til at tabe 2 DM finaler. I 1965 mod B. 1901 2-3 og i 1966 mod AaB 0-1.
Som senior blev han ikke udtaget til pokalfinalerne i 1969 og 1971. Var med i de 2 første pokalfinaler mod Esbjerg i 1978, men skadet i den 3. kamp!
Han var med til at "tabe" DM finalen mod de allerede nedrykkede Næstved i 1976 ved at spille 0-0 og derved kun fik sølv. Ole vandt også sølv i 1967 og bronze 1968 og 1971. Blev årets spiller 1977. Deltog på FREM's Østentur 1-22. marts 1971.
Havde i en periode klubrekorden over flest spillede 1. holdskampe, da han overhalede Flemming Ahlberg.
Blev kåret som årets træner 1990 og har modtaget årets positivpris i 1991.
Som træner vandt Ole bronze med FREM i 1992 og med AB i 1999. Vandt landspokalturneringen med AB 1998-9.
Var ansat i kort- og matrikelstyrelsen, indtil han blev fuldtidstræner i 1992.
Har DBU P-licens. UEFA PRO license - som er en international certificeret forboldtræneruddannelse. Efterfølgende er dette suppeleret med en uddannelse i coaching.
Arbejder nu som sportscoach - mentalcoach - foredragsholder m.m. Han har nu sit eget coaching firma; olemoerkcoaching.dk/
Ole Mørk's firma er sponsor i FREM og Ole ses derfor tit i Valby, når 1.holdet spiller.
Ole Mørk har været tilknyttet flere TV-stationer som kommentator - og bliver ofte benyttet på TV2 NEWS som ekspert. |
Landskampe: |
1 J/1 mål (1964), 5 Y/3 mål (1966) og 4 U landskampe/0 mål (1970) for FREM. Var ubenyttet reserve på OL holdet der vandt 2-1 den 10.10.1971 i Idrætsparken mod Rumænien.
26. februar 2008/Steen Bjerre |
|