BOLDKLUBBEN "FREM" UDEN FORTID INGEN FREMTID
BOLDKLUBBEN FREM`S - HISTORISKE ARKIV Koryfæer-Louis Østrup-Artikkel
Det sidste spark giver man ikke, det får man
Overskriften passer desværre alt for godt på vor profil Louis Harald Østrup.
Af Ole Christiansen
Men lad os starte sidst i 1800 tallet hvor Østrup bliver født den. 23.05.1876 i Lægeforeningens Boliger på Østerbro i en børneflok på fire, han mister i en ung alder sin far, så moderen må klare det hele selv.
Som 15 åring var han kommet i lære til 20 kr. om måneden det stiger dog til en årsgage på kr. 1.300,00 i 1908.
Som 17 åring kommer han på FREM`S generalforsamling, under debatten om betaling af klubkontingent til, at påtale, at en del medlemmer ikke havde betalt den ringe kontingent af 75 øre per måned. (Sådan var det også dengang). Resultatet var at, han enstemmigt blev valgt til kasserer, han krævede dog, at der var to revisorer, som ikke havde noget med FREM at gøre. Kasserer var han i mange år. Som han selv skriver i sin biografi ” Det var måske baade en straf og en belønning ”
Som 18. åring er han med til, at vinde turneringen i cricket første gang, holdet vinder turneringen flere gange specielt 1898 er holdet helt suveræn, slår KB med 9 stående gærde, AB med en halvleg og 20 point ØB og B93 med 10 stående gærde (for ikke cricket kyndige, så er det meget store sejre).
Han er heldig, bliver fritaget som soldat på session, men ikke fra arbejde, Cricket, og Fodbold.
De må starte klubben op igen.
1896 Tager Østrup og Julius Andersen Initiativ til genoptagelse af sportsligt arbejde for at begynde forfra.
(Ellers var FREM nok blevet lukket, idet man havde haft svært ved at stille hold året før. )
Til 1900 spiller han 23 fodboldkampe på 1. holdet og slutter 03/04 med kun 2 kampe, de fleste af kampene som højre halfback. Deltager i de første udenlandske kampe bl.a. flere gange i Berlin mod ”Preussen” men også i Prag 1904 hvor de taber 2-1 mod et kombineret Tysk/østrigsk hold og spiller 1-1 mod ”Deutscher Fussball-Club”.
Preussen kommer på besøg i Danmark igen 1905 og taber 6-1, men desværre var der et stort underskud på arrangementet. Østrup oplyser i klubbens forhandlingsprotokol, at det gav et underskud på kr. 150,00 (Mange penge på den tid).
Han bliver gift og får to børen, hans hustru har fortalt til børnene, at deres far først i en meget moden alder begyndte at smile. Han var heller ikke meget for fest o.l. Selv om han godt kunne komme hjem fra sine mange møder med røde kinder.
Søndags ture gik med sønnen i Idrætsparken til fodbold eller på Jagtvej, AB’s bane for, at se cricket.
Modstanderne udtalte pæne ord om Østrup.
For at vende tilbage til cricket og det administrative arbejde, så har flere omtalt Østrup bl.a. Dr. Brummersted i 1912 ”Den akkuratesse, der altid har kendetegnet Østrup, viser sig også i hans kastning”. Et referat fra en anden ekspert Dr. Meincke lyder: ”I Frem er Østrup en mand, der kaster en vel instrueret næste videnskabelig bold”
I vort jubilæumsskrift 1936 bliver han og Edwin Gilfeldt omtalt som ”vore kastere som vist ikke før eller senere kastede med så stort resultat.” Senere i 75 års jubilæumsskrift nævner Louis Willadsen, at Østrup mod Preussen fra Berlin i 1901 ”tager 7 gærde i første innings”.
Louis Østrup spiller fra 1912-36 cricket 47 kampe, 70 halvlege heraf 7 not out scorer 185 point med et snit på 2,94, dette indikerer at, han ikke var gærdespiller men kaster, her tager han 251 gærde for 2606 points og et gennemsnit på 10,38. Har været udtaget til en repræsentativ cricket kamp.
I årene 1912-36 er det stadig Østrup og Julius Andersen der holder sammen på 1. holdet i Cricket.
Men som han selv har udtalt:
”Mit eget arbejde i Idrættens (boldspillets) Tjeneste har båret Belønning i sig selv, som enhver ting gør, der kan virke til Gavn og Glæde for ens Medmennesker.”
Bliver 1911 valgt ind i KBU´s bestyrelse, bliver samme år næstformand i DBU og fra 1914 til 35 som formand.
Desuden visepræsident i FIFA 1921 til 1927.
Det sidste spark giver med ikke det får man.
Også Louis Østrup som leder er der skrevet en del, således Louis Willadsen i 1936: ”Medens nogle falder fra og andre kommer til, går som en rød tråd gennem klubbens Forhandlingsprotokoller og Spillerjournaler, navne Julius Andersen og Louis Østrup. Disse er og bliver klubbens store navne som organisatorer, Julius Andersen som formand i 35 år, og Louis Østrup som kasserer i mange år.
Trofast stod de to ved hinandens side til hjælp for hinanden i det arbejde, der tog deres ungdom helt og holdent, et arbejde der var af uvurderlig betydning for Frem ved forhandlinger med de større og de bane ejende klubber, ved forhandling i unioner, ved Tilrettelæggelse af kampe her og i udlandet, det var altid de to mænd, der påtog sig jobbet og udførte det godt.
Aage Jensen skriver 1961: Louis Østrup var en dygtig mand i besiddelse af udmærkede sprogkundskaber, (Var korrespondent i Engelsk og Tysk, havde gode kundskaber i Spansk) dertil havde han en nobelt og retlinet karakter, alt sammen egenskaber, alt sammen egenskaber som kom klubben til gode i rigt mål i al den tid, han arbejde for vor klub.
Hele Østrups personlighed og kunnen gjorde ham selvskreven til at, varetage klubbens interesser uden for klubgrænserne. I 1935 efter 22 års arbejde - måtte Louis Østrup udtræde af DBU´s bestyrelse. Visse personlige uoverensstemmelser, i hvilke Frem´s bestyrelse ikke tog Stilling for Østrup, var skyld i, at han måtte gå. Det er historie, men jeg synes, at de behandlede Louis Østrup på en mindre pæn måde, efter det arbejde han havde udført, og den støtte også økonomisk - han havde været for klubben igennem de mange år.”
1914 Overdraget han hvervet som Generalkonsulent for Costa Rica.
1921 Udnævnes han til direktør i et handelsagentur, så der var meget at se til ved siden af sporten
Blev af den svenske Konge benådet med Vasa Ordenen af 1ste klasse.
Norges Fodboldforbund har tildelt Østrup Æres emblem i guld.
Det Hollandske Fodboldforbund gav ham deres æres tegn.
Louis Østrup ca. 1935
Louis Østrup får lidt oprejsning, idet han får æren af, den 1. marts 1942 kl. 11.00 at, være hovedtaler da det nye klubhus i Valby Idrætspark indviedes - Klubflaget bliver hejst og klubsangen, som han selv har skrevet på melodien ”Høje nord” bliver sunget. En sang der stadig over 100 år senede synges ved festlige lejligheder i klubben.
På klubbens fødselsdag 17. juli 1946 modtager han klubbens guldnål,
På klubbens fødselsdag 17. juli 2009 udnævnes han "post" mortem til æresmedlem
Louis Østrup ”Nedlagde sit scepter” den 12. december 1951
Boede de sidste år på adressen:
Norgesmindevej 25 i Hellerup. ·
Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående.
Du kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside