Bkfremarkiv - Ingen Fremtid uden Fortid

BOLDKLUBBEN FREM`S - HISTORISKE ARKIV Johannes "Arme og Ben" Nielsen

”Arme og ben”
fylder 50 år
Skrevet af Bernhard Nielsen
i medlemsblad nr. 2, april 1958

Kan man nu forstå det, at netop han fylder 50 år den 9. maj. Denne store glade dreng, som er medvirkende til, at vi andre kommer i godt humør, bare han viser sig og slår ud med hænderne og slår en skrallende latter op. Man kan give ham et utal af titler – vi prøver – humørsprederen, tusindkunstneren, sangeren, journalisten, rådhusbetjenten og renteudbetaleren, ”Johannes >Arme og Ben< Nielsen. Jo det er ham, der bliver voksen og forhåbentlig mister han ikke det gode humør ad den grund.

Johannes kom til vor klub fra ”Mariendal”. Han havde ambitioner og ville frem i første række, og han valgte Frem som sin nye klub. Her lagde man hurtig mærke til ham og hans store evner. Kan I huske hans debut på 1. hold. Jo, det var i 1931 mod AB.

Hvilken entre gjorde han ikke på Idrætsparkens bane. Han scorede 3 fine mål i kampens løb. Er det nu ikke netop betegnende for Johannes, at efter hvert mål, han scorede, slog han en skrallende latter op. Han morede sig kongeligt, og er det ikke netop glæden ved det kære spil, at man morer sig – selv om det går op eller ned.

Sådan var ”Arme og Ben”.
Som menneske er Johannes et kapitel for sig selv – hermed menes i det private – når han passede sit arbejde. Jeg har fulgt ham en gang, og jeg glemmer aldrig. Det var en oplevelse at følge ham rundt hos alle de gamle mennesker, som han skulle udbetale aldersrente til.
Han bankede på døren i en baggård i Åbenrå: - er det dig Johannes, lød en spinkel, gødet stemme inde fra.

1. Ja, svarede Johannes, det er mig lille mor. Luk du kun op!
2.  - Åh, det var godt, du kom, Johannes. Jeg har så ondt i mine gamle ben i dag. Vil du ikke godt gå et par ærinder for mig?

- Selvfølgelig, min ven men nu skal du først have dine penge, så skal jeg nok ordne de paragraffer. Johannes nynner strofer ad Den gamle gartners sang, medens han tæller pengene op. Den gamle kone lytter betaget og udbryder:

- Du er god Johannes. Henvendt til mig sagde hun: - Vi elsker Johannes – alle vi gamle.

Skal vi ikke give den gamle aldersrentenyder ret? Han er en god kammerat, er han. Derfor vil mange hilsner og lykønskninger komme ud til Johannes på hans fødselsdag, og der er vel ingen tvivl om, at den ikke kommer til at gå stille af. Det skal han nok selv sørge for.
  

• Forrige
• Næste